Lars og Cecilie, et sundt og raskt og helt igennem københavnsk par, er
endnu ikke kommet sig over den forfærdelige nyhed, de fik i sidste uge, da
lægerne på Rigshospitalets børneafdeling gav dem den knusende besked:
"Jeres barn er jyde."
Udadtil virker Lars og Cecilies dreng, den 4 år gamle Klaus, som et helt
normalt barn. Men månedlange undersøgelser på Rigshospitalet efterlader
ingen tvivl om at han er uhelbredeligt jysk. "Selvom vi længe vidste, at
der var noget galt med Klaus, så var den endelige dom alligevel et hårdt
slag," fortæller Cecilie. "Det er svært at fatte, at han er fuldstændig jysk, og
at han vil være det resten af livet." Også lægerne er forbløffede og
forfærdede: "Vi har testet begge forældre, og de besidder absolut ingen
anlæg for jyskhed," udtaler Overlæge Arne Krogstrup fra Rigshospitalets
børneafdeling. "Indtil videre håber vi, at det er et enkeltstående fænomen.
Men vi vil indtrængende opfordre andre forældre til at henvende sig, hvis
de mistænker deres børn for at være jyder. Det er særdeles vigtigt at få
klarlagt, om dette er et omsiggribende fænomen."
Som spæd udviste Klaus ingen klare tegn på, at han var jysk. Først omkring
3-års alderen begyndte han at opføre sig underligt, og vakte forældrenes
bekymring. Lars fortæller: "Første gang vi blev urolige var en dag da jeg
sad og kiggede i billedbog sammen med Klaus. Der var en lille gris, der
havde gemt sig, og så spurgte jeg Klaus: ´Hvor er grisen henne?´ Han pegede
på grisen og sagde: ´Dær er æ gris.´" "Så grinte jeg og sagde: ´Det hedder
altså grisen, ikke æ gris.´ Og så stirrede han bare på mig, med en vrede
der var helt unaturlig for en lille dreng, som om jeg havde sagt noget
fuldstændig blasfemisk, og han sagde med sammenbidte tænder: ´Æ gris! Det
bløwwer do nød te å husk,fatter!´ Jeg blev faktisk ret bange for ham."
Til at begynde med håbede Lars og Cecilie, at Klaus´ mærkværdige adfærd
bare var noget, der gik over med tiden. "Men det blev værre. Det blev meget
værre," siger Cecilie med smerte i stemmen. "Han begyndte at æde enorme
mængder mad. Især havregrød. Og han krævede, at vi altid spiser op. Hvis vi
levner lidt ved aftensmaden, siger han straks: ´Ka I så fo ded nier! Ska
den goe ma bår gå te spill?´" "Og det er umuligt at diskutere med ham,"
fortsætter Lars. "Han er helt unaturligt stædig. Hvis han ikke får sin
vilje, truer han med at melde os for incest og børnemishandling. ´Spis
jeres ma, eller a kommer på børnehjem!´ siger han."
Efterhånden som tiden gik, og Klaus´ adfærd blev værre, måtte Lars og
Cecilie indse, at der var noget helt alvorligt galt. "Vi blev for alvor
bange for at han var jysk, da vi var i Zoologisk Have for første gang,"
fortæller Cecilie. "Det virkede slet ikke som om han syntes, at dyrene var
sjove eller spændende. Han var mest interesseret i hvor mange æg,
pingvinerne gav, og hvad kiloprisen på kamelerne var. Girafferne var han
især interesseret i. ´Der ka dæleme bløwe mange nakkekoteletter a dem,´
sagde han. Vi prøvede at forklare ham, at det var meningen, at man bare
skulle kigge på dyrene - ikke købe dem eller spise dem. Men det kunne han
overhovedet ikke forstå. Og så sagde han: ´Waffor holler de dyrskue når en
it ka køwe kreatuerne? Ded er dælme da tosset.´ Så kørte vi direkte på
hospitalet med ham."
Klaus var indlagt i næsten et halvt år, mens børneafdelingens læger
forsøgte at stille en sikker diagnose. "Selvom forældrene med rette følte,
at deres barn led af jyskhed, så er det en anden sag at stille en klinisk diagnose,"
udtaler Overlæge Arne Krogstrup. "Klaus måtte igennem mange systematiske
undersøgelser, før vi var sikre." Arne Krogstrup observerede bl.a. at Klaus
var ganske fascineret af Pia Kjærsgaard. "For det meste ville han helst se
børne-tv, som ethvert normalt barn. Men vi opdagede, at når der var nyheder
på TV, og der var indslag med Pia Kjærgsaard, satte han sig lige foran
fjernsynet og lyttede til hende og nikkede roligt. Han var ofte fuldstændig
opslugt. Hvis vi prøvede at fortælle ham, at Pia Kjærgsgaard ikke er en sød
dame, så stirrede han uforstående på os og rystede langsomt på hovedet."
Lægerne blev dog først sikre på, at Klaus var jysk, da de undersøgte hans
humoristiske sans. "Til vores store forfærdelse manglede den fuldstændig.
Vi prøvede at få ham interesseret i f.eks. South Park og Casper &
Mandril-aftalen. Men han fattede det ikke, og syntes det var dybt
åndssvagt. Derimod brølede han af grin og rullede rundt på gulvet af
latterkramper hvis han så Finn´sk Fjernsyn. Så var vi desværre temmelig
sikre på, at han måtte være jysk."
Klaus har nu været udskrevet i en uge, og Lars og Cecilie er i gang med den
vanskelige proces at lære hvordan man lever med et jysk barn. "Det er meget
svært at vide, hvordan man skal gøre, når man ikke selv har haft med jyder
at gøre," sukker Cecilie. "F.eks. nægter Klaus at gå i andet tøj end
Jack&Jones eller Helly Hansen. I går prøvede vi at give ham noget pænt
Benetton-børnetøj på, men han skreg som besat, som om vi prøvede at slå ham ihjel.
Jeg har aldrig hørt noget barn skrige sådan. Vores jyske underbo kom farende op
til os, og spurgte hvad i alverden vi lavede. Og da hun så
tøjet, var det lige før hun også skreg, og hun sagde: ´Dette tøj må aldrig berøre
dette barns krop. Hører I?´"
"Vi forsøger at gøre det så godt som muligt, og at holde af ham. Selvom det
er svært, så er han trods alt vores barn. Og selvom han nok aldrig bliver
rask, så håber vi, at han alligevel få en nogenlunde normal tilværelse. Vi
håber, at hvis han bare kan gennemføre folkeskolen, så kan han blive
politimand, og være sammen med sine egne. Det vil nok være det bedste for
ham."
