Ungarn

Udsigt fra "Fiskerbastionen" på borgen i Budapest.
Vi havde nogle gode dage i Ungarn - med fint vejr!

Hos Paprika

I Schnitzel-himmelen
Gæstgiveri Paprika er et godt og billigt spisested, hvis man kan nøjes med et stramt mad-udvalg
Dorte Geertsen
tre gafler og et hjerte Navnet siger det hele. Vi i paprikaland og på ungarsk territorium midt i Aalborg. Schnitzler er, hvad det handler om. Syv - otte forskellige byder kortet på, alle hidrørende fra 18 måneder gamle kalve, der må siges at have ladt livet i en rigtig god sags tjeneste. Der er imidlertid ikke ret meget eksotisk over ejeren/kokken, der fører det gode danske navn Knud Andreasen. Han drev i 18 år det nu hedengangne værtshus Vognporten kun få husnumre fra den nuværende adresse i Sankelmarksgade, hvilket meget vel kan være årsagen til, at gæstgiveriets atmosfære er hyggelig værtshusagtig. Da vi ankommer en fredag, godt og vel efter fyraftensbajertid, fylder et allerede muntert selskab af yngre mænd det meste af den lavereliggende afdeling af den lille restaurant. De morer sig ved langbordet, og det kan høres på det få trin højere plateau, hvor de spisende gæster får anvist plads. Her er folkeligt i ordets bedste mening. Efter at have fået anvist vores bord ser vi ikke noget til aftenens eneste tjener en rum tid, men det er heller ikke nødvendigt. For på bordet ligger det plastiklaminerede og paprikarøde spisekort klar til nærlæsning. Her er ikke noget forvirret bladren rundt i 16 sider hovedretter og otte siders for- og eftermad før en menu kan sammensættes. Det eneste, vi skal tage stilling til, er valget af schnitzel. Forretten er gullaschsuppe og desserten en ja, desserttallerken. Pris for tre retter uanset schnitzelvalg: 166 kroner. Den snuppede vi, men havde vi været småttærende og kun ønsket en schnitzel var vi sluppet med 128 kroner pr. næse - og været mætte. Der findes intet vinkort, men vinene ligger og står på udstilling i en reol midt i lokalet. Her er naturligt nok mange fra Ungarn, men også fra alle andre steder på kloden - dog ingen franske. Der er enhedspris på alle flasker: 138 kroner. Skik følge eller land fly. På en ungarsk restaurant bør man drikke ungarsk vin til maden, og da vi mildt sagt ikke er velbevandrede i det emne, lod vi den engagerede og vidende tjener gøre valget for os. Dog først efter at være blevet grundigt udspurgt om vores præferencer rent vinmæssigt. Selvom forretten, gullaschsuppen, ikke ligefrem skreg på hvidvin, begyndte vi med en sådan. Den hed Tibor Gúl, Egri Chardonay, var fra 2003 og faldt i vores smag: Kraftfuld, mørkegul, sammensat smag og masser af alkohol. Dejlig vin, der sagtens kunne matche den krydrede gullaschsuppe. Og dén var lige i øjet. Passende stærk til mine ikke-muskuløse smagsløg, med hot orange fedtperler på toppen og med masser af lækkert fyld i form af stykker af mørt oksekød, grøntsager, løg og hele hvidløg. Dertil godt, sejt brød - for engangs skyld en passende stor humpel. Hjemme i mit eget køkken har jeg efterhånden opdaget, at paprika kan være endog yderst forskellig. I en vinterret med linser, bønner og pølse fra Calabrien hældte jeg som jeg plejede tre store spiseskeer paprika ned til de simrende løg uden at opdage, at der på den nye pose stod Hot Paprika. Resultatet var helt uspiseligt og det fik Maxi grillen glæde af. Paprikaen ( eller paprikaerne) i suppen og iøvrigt i noget af schnitzeltilbehøret var af den mildere slags. Ikke uden bid, men fordi mulen ikke blev totalt lammet af styrke med mulighed for at opfange den særlige aske-agtige eftersmag, som paprika har. Vi lod den kolde hvidvin køle munden mens vi ventede på vores schnitzler. De ankom efter et passende tidsrum på varme kæmpetallerkener sammen med den en halv time tidligere optrukne rødvin med det mundrette navn Szent Gaál Kastely, produceret på druen Cabernet Franc i 2003. Den var ikke nær så god som hvidvinen, ret intetsigende men dog ikke væmmelig på nogen måder. Scnitzelserveringerne adskiller sig ved tilbehøret. Dog er de stegte kartofler og den sprødstegte grøntsagsgarniture fælles. Årsagen til tallerkenernes størrelser blev åbenbar, da vi så schnitzlerne. Her er tale om en ordentlig slambert i mindst størrelse 43. Men da det jo - som halvdelen af befolkningen tror - ikke er størrelsen, det kommer an på, er der mere ros til det panerede kalvekød. For netop paneringen kan være et mareridt. Indledningsvis hænger den fast i panden og vanskeliggør vending af dyret, som efter de mange manøvreringer rundt på panden og til sidst op på fadet let kan ligne en ren pjalteprins med hængende klude. Når den endelig når munden er kanselaget blevet slattent og helt uden sprødhed. Ikke hos Paprika. Der var ikke så meget som et mikroskopisk slip fra kødet, og selve paneringen knasede så det var en lyst. Mit særlige tilbehør lå og hvilede smukt på schnitzlen, og må nærmest betegnes som en slags ratatouille. Ingredienserne var tomater (lur mig om de ikke var friske - de havde ihvertfald syrligheden til det), masser af løg samt små ikke spor stærke hele hvidløgsfed, alt moset sammen og krydret igen lige til (min) kant. Min gæst havde valgt schnitzlen med bacon og paprikaflødesovs. Sovsen var mild og fed og spillede fint op til baconens røgede smag. Efter to retter kunne vi fint have stoppet, men da vi havde bestilt en pakkeløsning gik vi efter en længere pause løs på desserttallerkenen. Her lå en klat æble/melonis, som ikke var kedelig. Et stykke chokoladekage, som var det. En lille hindbærkage, der smagte som en bid af himmlen. Alt zig-zagget med chokoladesovs. En helt OK servering, prisniveauet taget i betragtning. Til desserten fik vi en udmærket stempelkaffe, og da vi forhørte os om mulighederne for ungarsk sprut til kaffen kom tjeneren med den eneste på lager - en bitter ved navn Unikum. Den levede dog ikke op til navnet, men smagte stort set som en Unterberg. Men hvor vi dog havde en hyggelig aften. God mad, god vin til enhedspris, fremragende betjening og alt i afslappede og råhyggelige omgivelser. For det giver vi tre gafler. Regningen lød på 692 kroner for to treretters menu, to flasker vin, to kaffe (22 kroner pr. styk) samt to gange ungarsk bitter á 20 kroner. Det er ikke bare billigt - det er rigtig billigt. Derfor får Gæstgiveri Paprika også et hjerte, der symboliserer, at her får man noget for pengene. Gæstgiveri Paprika Sankelmarksgade 9 9000 Aalborg 98 10 20 35Åbningstider: Mandag til fredag 18-21. Lukker klokken 01. Ingen ikkerygerafdeling

Godt gået Søren!

Ballet i Det Kgl.

Jord, luft, ild og vand

Trendsættende nordiske trinElementerne raser på Gamle Scene, når vi præsenterer ny dans af fire trendsættende nordiske koreografer. Svøbt i et banebrydende lysdesign og en scenografi, der bogstavelig talt involverer jord, luft, ild og vand, går danserne på scenen i et miks af klassiske og hypermoderne toner spillet live af hårde svenske rockbands og bløde danske strygerkvartetter. En forestilling, hvor alle sanser mildest talt pirres og udfordres. JordKoreografi: Jorma Uotinen (FIN)Musik: Apocalyptica
LuftKoreografi: Jo Strømgren (N)Musik: Beethoven
IldKoreografi: Helena Franzén (S)Musik: Silverbullit
VandKoreografi: Louise Midjord (DK)Musik: Program feat. Pazio QuartetScenografi og Lysdesign: Mikki KunttuKostumer: Erika Turunen

Vore forfædre

http://www.anetavlen.dk/discus/messages/4/437.html?1075324945

Der er lidt at gå igang med!

Opera i Det Kgl. Teater

Goethes tragiske kærlighedshistorie om den følsomme unge Werther og hans romantiske lidelser blev startskuddet på en selvmordsbølge, der fejede over Europa. Guy Joostens mesterlige opsætning af Massenets opera er tilbage på Gamle Scene under ledelse af en dirigent, der mestrer stilen til overflod. Pressen skrev ved premieren i 2002:"Triumf for Det Kongelige Teater. Skøn opførelse af Werther på Det Kgl. Meget smuk Massenet-opera på Det Kongelige Teater. En stærk og medrivende udgave af en spændende og alt for lidt kendt opera."
Varighed: 1. og 2. akt: 75 minutter. Pause: 20 minutter. 3. og 4. akt: 60 minutter. Samlet spilletid: 2 timer og 35 minutter.

Werther synges på fransk med danske overtekster.

Handlingen
1. akt Juli i byen Wetzlar. Amtmanden øver julesange med børnene. Hans venner Johan og Schmidt kommer på besøg, og morer sig over det ejendommelige tidsfordriv midt om sommeren. Amtmandens ældste datter, Charlotte, har overtaget ansvaret for sine mindre søskende fra sin afdøde mor, og lovede hende på dødslejet at gifte sig med den pæne unge Albert, som nu har været bortrejst i flere måneder.
Charlotte gør sig klar til fest. Hun skal følges med den unge digter Werther. Under ballet dukker Albert op igen, og han spørger Sophie – Charlottes lillesøster – om han har været savnet under sit fravær. Det forsikrer hun ham om, og Albert tager det som et tegn på, at Charlotte virkelig elsker ham. Werther er nu fuldstændig opslugt af sin kærlighed til Charlotte, men hendes løfte til sin mor forhindrer hende i at lufte sine følelser for ham. Da de opdager, at Albert er kommet tilbage, erklærer Werther, at han vil dø, hvis Charlotte gifter sig med Albert.
2. akt September. Charlotte og Albert har været gift i tre måneder, men deres lykke er ikke ægte. Werther er ude af stand til at glemme sin store kærlighed, og trøstende ord fra Albert hjælper naturligt nok ikke meget - tværtimod. Selv den livsglade Sophie kan ikke muntre Werther op. Han må tale med Charlotte, men deres korte ordveksling gør det klart at Charlotte sætter sin pligt før sine følelser for Werther. Hun bønfalder ham om at gå sin vej.
3. akt Juleaften. Charlotte læser Werthers breve igen, og erkender sin undertrykte kærlighed. Pludselig dukker Werther op, og nu kan Charlotte ikke længere stå imod. De omfavner hinanden, men Charlotte kommer snart til sig selv og sætter endnu engang sine følelser i anden række. Hun siger farvel til Werther – for evigt. Han forlader huset dybt nedbrudt. Albert kommer ind og indser, at Charlotte i virkeligheden elsker Werther og ikke ham. Han finder en seddel fra Werther, som beder om at låne hans pistoler til en rejse. Albert opfylder hans ønske.
4. akt Samme aften. Charlotte styrter til Werthers hus, og finder ham døende. Endelig erklærer hun ham sin kærlighed, og han dør i hendes arme. I det fjerne hører man børnene synge julesange…